Dette er den uredigerede historie, skrevet af Oskar Fonnesbech. 11 år; om hans første oplevelse til et teknikstævne. Stævnet var i Munkebo d.03/02-2018. Tusind tak til Oskar for artiklen og tillykke med det flotte resultat!!! (Det er Oskar og Signe med de grønne bælter).
Dagen før vi skulle af sted var jeg så nervøs for hvilke taegeuk´er jeg skulle lave til stævnet. Men i skolen fik jeg en besked fra Signe (som jeg skulle gå pair med) om at vi skulle gå 3 (sam jang) og 5 (oh jang). Jeg var lettet, det var stort set dem vi havde ønsket os.
Da vi ankom, var nervøsiteten i top. Det kriblede i maven og jeg gik og spejdede efter dem, jeg skulle konkurrere imod. Jeg blev helt bange da jeg så tre sort-bælter, der bare så så seje ud. De havde vildt høje spark og en helt masse mere. Sådan ville jeg også være, men der går nok lidt tid endnu før jeg bliver så god. Jeg så folk der stod og varmede op, så det gjorde jeg også. Det var lidt svært, når jeg ikke havde en træner til at komme med gode øvelser, men det blev fint. Signe kom også over, da hun var færdig med at kigge.
Signe og jeg skulle gå pair, så vi var nogle af de første, der skulle gå vores taegeuk´er. Windy, som skulle være vores coach, var ovre ved måtten, så vi kunne blive klar sammen. Vi gik ind på måtten. Jeg gjorde mig klar til at sige de kommandoer, som vi skulle bruge, så jeg blev lidt overrasket over at dommerne lige pludselig sagde dem jeg besluttede mig for at lade som ingenting.
Vi gik taegeuk´erne som vi skulle. Det var som om at alt nervøsiteten bare smeltede væk. Vi var begge glade, efter vi var færdige. Et eller andet må vi jo have gjort rigtigt, for vi fik bronze. Jeg ved hvad i tænker: bronze er da ikke så godt, men vi synes det var flot. Det var jo vores første stævne.